Sol over Gudhjem afholdes d. 20. - 21. juni 2025

Om os

Mød teamet bag Sol over Gudhjem

Bag om Sol over Gudhjem står et passioneret team, der året rundt arbejder for at skabe en gastronomisk oplevelse i verdensklasse. Fra idéudvikling og planlægning til eksekvering og koordinering – teamet bag Sol over Gudhjem består af dedikerede ildsjæle med erfaring inden for gastronomi, kommunikation og logistik.

Mikkel Marschall

Mikkel Marschall

CEO

Email: mikkel@solovergudhjem.com

Mobil: +45 21 61 54 76

Mette Voss Kjærgaard

Mette Voss Kjærgaard

COO

Email: mette@solovergudhjem.com

Mobil: +45 23 24 60 60

Clara Blæsbjerg Josias

Clara Blæsbjerg Josias

Projektleder

Email: clara@solovergudhjem.com

Mobil: +45 28 55 44 96

Pernille Strate

Pernille Strate

Kommunikation og marketing

Email: pernille@solovergudhjem.com

Mobil: +45 53 86 68 47

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål om Sol over Gudhjem? Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om festivalen, konkurrencerne, deltagelse, praktiske oplysninger og meget mere. Find svarene her og bliv klogere på Sol over Gudhjem:

Jeg troede, Sol over Gudhjem var et stykke smørrebrød?

Det er det også! Men Sol over Gudhjem er meget mere end et ikonisk stykke smørrebrød – det er Danmarks største gastronomiske festival. Siden 2009 har vi samlet landets dygtigste kokke, passionerede producenter og madelskere på Bornholm til en fest i gastronomiens tegn.

Hvad laver I resten af året, når der ikke er Sol over Gudhjem?

Selvom selve madfestivalen kun varer to dage i juni, arbejder vi året rundt på at udvikle og løfte gastronomien i Danmark. Vi står bl.a. bag:

🔹 Rising Star – en konkurrence for dygtige, opkommende kokketalenter.

🔹 Produktprisen – en hyldest til Danmarks bedste fødevareprodukter.

🔹 Kaffeklubben – et netværksevent, der afholdes fem gange årligt og samler branchefolk til samtaler om gastronomi og innovation.

 

Derudover går en stor del af året med detaljeret planlægning af madfestivallen og konkurrencerne. Det indebærer alt fra at sammensætte råvarekurve til deltagerne, koordinere med dommere, booke transport og overnatning for næsten 100 frivillige samt lave køreplaner for afviklingen. Vi har også en tæt dialog med TV2 Bornholm, som står for tv-produktionen af både Rising Star og Sol over Gudhjem.

Samtidig arbejder vi året rundt på at styrke festivalens netværk ved at mødes med eksisterende og nye samarbejdspartnere, sponsorer og aktører i den gastronomiske branche. Kort sagt: Sol over Gudhjem er meget mere end begivenhederne på Bornholm – det er en helårlig indsats for at samle og udvikle Danmarks gastronomiske landskab!

Skal man betale for at komme til Sol over Gudhjem?

Nej, Sol over Gudhjem er gratis og åben for alle! Du kan frit bevæge dig rundt mellem madmarkedet, opleve kokkekonkurrencerne og koncerterne på den store scene og nyde stemningen på Gudhjem Havn.

Så bor I vel på Bornholm?

Nej, når der ikke er konkurrencer eller møder på øen, har vi har vores base i København, hvor vi holder til på Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Det giver os en unik mulighed for at være tæt på unge, madinteresserede talenter – og måske endda fremtidige deltagere i vores konkurrencer!

Hvem kan deltage, og hvordan udvælger I kokkene?

Deltagerne i vores konkurrencer bliver håndplukket. Vi har fingeren på pulsen i kokkebranchen og følger nøje med i, hvem der fortjener en plads i konkurrencerne. Vi udvælger deltagerne i samarbejde med toneangivende kokke og fagfolk, så vi sikrer det højest mulige niveau.

Hvornår afholdes konkurrencen?

Sol over Gudhjem afholdes hvert år den tredje weekend i juni.

Hvordan foregår konkurrencen?

Kokkene arbejder med en række nøje udvalgte råvarer og har adgang til specifikt udstyr, der skal indgå i retterne. På selve dagen præsenteres de også for en mystery box, som skal integreres i en af retterne. Deltagerne skal herefter skabe og præsentere to retter for et dommerpanel bestående af nogle af Danmarks mest anerkendte kokke.

Hvem sidder i dommerpanelet?

Dommerpanelet består af nogle af de mest respekterede kokke i Danmark – kokke, der har sat deres præg på den gastronomiske scene både nationalt og internationalt.

Foregår der andet under Sol over Gudhjem end kokkekonkurrencen?

Ja! Ud over kokkekonkurrencen kan du opleve:

🍫 Dessertkonkurrencen – hvor Danmarks bedste dessertkokke dyster.

🍽️ Madmarkedet – et gastronomisk paradis med unikke smagsoplevelser fra landets bedste producenter.

🎶 Koncerter – i år har vi udvidet festivalen med livemusik fra store danske artister.

🍷 Pop-up restaurant – en eksklusiv middagsoplevelse i hjertet af madfestivallen.

Hvordan bliver man sponsor eller samarbejdspartner?

Virksomheder, der ønsker at blive en del af Sol over Gudhjem, kan kontakte os for at høre om mulighederne for sponsorater, produktpartnerskaber og eksponering, så vi kan lave en løsning, der passer til jeres brand og ambitioner.

Bornholm
Har du spørgsmål?

Kontakt os her