Vinderne af årets produktpris er fundet.
I år var der i alt 107 bidrag til årets produktpris i kategorierne MAD, DRIKKE og KONFEKTURE. Tre kandidater fra hver kategori gik videre til konkurrencen på scenen, hvor de dystede om de 5 kompetente dommeres gunst.
I kategorien MAD vandt South Harbour Cafe med deres hjemmelavede marokkanske Kylling Pastilla. South Harbour Café løb desuden også af med Publikumsprisen, som uddeles i samarbejde med Coop Crowdfunding. Det er de 3 iværksættersøstre Khadija, Jamila og Samira, der står bag South Habour Café.
I kategorien DRIKKE løb Quench and Tickle med sejren med deres Sprezzature alkoholfri spritz. Det er cocktail-drengene Kasper Riewe Høgh og Rasmus Poulsgaard der står bag Quench and Tickle.
I kategorien KONFEKTURE vandt Jalm&B, Amass Restaurant og Hansens Is med deres Salty Caramel Sourdough is, der upcycler overskud-surdejsbrød og bruger det til at lave lækker flødeis.
Årets innovationspris gik til Bælg for deres Bælg Konfekt Hapsere. Det er barndomsvennerne Martin og Benjamin, der står bag de lækre økologiske bælgfrugt-snacks.
Produkt- og Innovationsprisen uddeles i samarbejde med Irma