Sol over Gudhjem d. 18. - 20. juni 2026
Musikken

Kom tilbage til mig, jeg elsker kun dig!

Fredag aften kan du nyde sprøde DJ-toner og 80’er hits på havnen.

Med det skønne bagkatalog der blandt andet tæller de efterhånden udødelige klassikere “Regndans”, “Kom Tilbage Nu”, “Du & Mig” og “Satellit” fortsætter Klubien med at synge sangene med en ny besætning af unge sprøde musikere. I år kommer de til at spille havnen op, når Sol over Gudhjem sammen med Muzikhuset Bornholm inviterer til gratiskoncert i hyggelige Gudhjem fredag aften under afholdelsen af madfestivalen på havnen, som finder sted 19.-20. juni.

Danseorkestret opstod i 1984 ud af SNEAKERS perkussionisten Jacob Andersen’s ønske om at skrive egen musik. Han fandt sammen med sangeren Jørgen Klubien som var kendt sanger fra Melodi Grandprix (1981-82 ). De 2 nåede at lave 6 1/2 album sammen før Jacob gik bort i 2021.  

Oplev stemmen bag nogle af Danmarks mest elskede hits som både yngre og ældre generationer kan synge med på. Glæd dig til en koncert, hvor Klubien vil dele ud af sin kærlighed til soulmusikken fra sin lange musikalske karriere.