Home Smørdampet spidskål

Smørdampet spidskål

Smørdampet spidskål, stegte forårsløg, brændte valnødder, modnet ost og pocheret æg

Spidskål
½ spidskål, skåret i grove stykker
50gram smør
1 stilk rosmarin
1 knust fed hvidløg
Salt og peber
Smelt smørret i en gryde ved middelvarme. Når smørret er smeltet tilsættes kål, rosmarin og hvidløg, samt en lille sjat vand. Krydr godt med salt og peber og kom låg på gryden. Lad spidskålen dampet i ca. 5 minutter.
Dryp kålen af inden servering.

Forårsløg og valnødder
2bd. forårsløg, skyllet og renset for jord
1 håndfuld valnøddekerner
Lidt stegeolie
Salt og peber
Varm en pande op så den er rygende varm. Tilsæt lidt olie og kom herefter forsigtigt forårsløgene på panden. Knus valnøddekernerne groft i hånden og drys udover løgene på panden. Steg ved hård varme indtil løgene er møre og mørkt karamelliserede. Smag til med salt og peber.
Dryp af inden servering.

Pocheret æg
2æg, slået ud i to kopper
Salt og peber
1 spsk. eddike
Sæt en gryde med vand over at koge. Når vandet koger tilsættes eddiken og der skrues ned for varmen, så vandet kun simrer. Dvs. lige under kogepunktet. Rør rundt i vandet med et piskeris så der dannes en hvirvel. Kom nu forsigtigt æggene i vandet et efter et. Lad æggene tilberede i ca. Minutter. Tag dem forsigtig op med en hulske og dryp dem godt af inden servering. Krydr med salt og peber.

Pynt
Modet ost så som Pecorino eller Parmasan, revet over retten til allersidst.
Karse eller en anden krydderurt
Finthakket skalotteløg
Revet citronskal