Taco med brassiret okse, bønne creme, salsa og lime syltet løg
Kødet
Oksetyksteg 600-800 g
1 tsk grøn madagascarpeber
1/2 tsk chiliflager
1/2 tsk spidskommen
Sellerisalt
1 tsk røget paprika
1 hakket løg
1 stilk bladselleri
1 stjerneanis
3 limeblade
5 langpeber
1 kanelstang
1 lime
1 appelsin
Evt en frisk chili
1/4 bndt koriander
1 spsk tomatpure
Kødet drysses med krydderblandingen og brunes i en gryde med lidt olie.
Tag kødet op og kom løg, urter (minus koriander) i gryden og brun det let.
Tilsæt lidt tomatpure og rist af. Tilsæt lidt vand, lime- og appelsinsaft, og læg så kødet tilbage i gryden. Dæk med vand og kog mørt under låg ca 3 timer.
Salsa
15 daddeltomater
1/2 rødløg
1/2 rød peber
1 stilk bladselleri
1/4 agurk
10 blade mynte
Chili
Lime, salt, peber og olivenolie
Alle tingene skæres i små tern, vendes sammen og smages til, hvorefter væsken drænes fra.
Bønnecreme
200 g. edamamebønner
2 fed hvidløg
1 lime
1/4 bndt koriander
Hvidløget brunes let i olie, og bønnerne kommes på. Lad dem stå, til de får farve på den ene side, steg dem herefter i et par minutter. Mos dem i en morter eller med en stavblender sammen med den friske koriander, limesaft og lidt vand. Smag selvfølgelig til med salt og peber.
Limesyltede løg
1 rødløg
Saften fra en lime
Salt
1 rødløg pilles og snittes fint og drysses med lidt salt. Lad stå i 10 minutter, hvorefter væsken hældes fra. Pres saften af en lime over løgene, og rør rundt et par gange til løgene skifter farve til lyserød.
Tortilla
250 g tipo 00 hvedemel
60 g smør (stuetemperatur)
125 g vand
5 g salt
Kom alle tingene i en røreskål og ælt i 10 minutter. Lad dejen hvile i 30 minutter og del den så i 40 grams boller. Lad bollerne hvile på køl i minimum 30 minutter.
Rul dem ud med en kagerulle til ca 2 mm, og bag dem på en tør pande ved middelhøj varme i 10-15 sek på hver side