Home Toast

Toast

HJEMMELAVET TOASTBRØD

• 650 ghvedemel
• 1 tsk.salt
• 2 tsk.sukker
• 50 gsmør
• 400 mlmælk
• 1 stk.æg
• 15 ggær

SANDWICHES
• 8 skivehjemmelavet toastbrød
• 800 gost
• 0.5 dlcreme fraiche, 38 %
• 1 dlgrov sennep
• 1 glascornichoner
• 1 glaskapers
• 30 gsmør
• 10 golivenolie

TILBEREDNING
Start med at opløse gæren i mælken. Tilsæt så salt, sukker og mel, og omrør det godt på en røremaskine. Tilsæt derefter æg, og til sidst kommes smør i. Lad maskinen røre i 20 minutter. Lad brødet hæve i formen i 24 timer på køl.

Brødet tages fra køl, og skal hæve videre i 2-3 timer ved stuetemperatur.
Bag nu toastbrødet i en 175 grader varm ovn i 20 minutter. Herefter sættes der låg på brødformen, og det bages videre i yderligere 20 minutter.
Når brødet er bagt færdigt, tages det ud af brødformen. Lad brødet hvile på en rist, til det er kølet af.

Lav en dip til dine sandwiches ved at røre sennep og creme fraiche sammen, hvorefter der smages til med salt og peber.

Skær otte lige tykke skiver af toastbrødet. Dæk så toastbrødet med skiver af osten.

Nu steges sandwichen på en pande i olivenolie og smør. Sandwichen skal steges gyldent og sprødt på begge sider.

Vask panden, så den er klar til brug igen. Riv nu et tyndt lag ost over den lune pande, og når osten begynder at smelte, lægges sandwichen ned i osten på panden og steges, til osten er sprød.

Servér dine sandwiches med sennepsdip, cornichoner og kapersbær.