Pionererne bag Sol over Gudhjem
Det nye signaturbrød er skabt i samarbejde med brødrene Mikkel & Mads Marschall, der står bag Danmarks største kokkekonkurrence, ’Sol over Gudhjem’. Hvert år dyster Danmarks bedste kokke med lokale ingredienser på havnen i Gudhjem på Bornholm. Mikkel er uddannet kok og har arbejdet på Kadeau, formel B, Søllerød Kro og deltaget i mange kokkekonkurrencer. Mads har tidligere været generelsekretær i det danske Bocuse d’Or-akademi, det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst.
Hvert brød sin smag
Med det nye Signaturbrød har Schulstad nu udviklet tre forskellige brød. Hvert brød har sin egen gode smag fra helt særlige ingredienser. Signaturbrødet Sol Over Gudhjem er bagt med koldpresset rapsolie fra Bornholm, mens Signaturbrødet Restaurant Gilleleje Havn er fyldt med puffede durumkerner, og Signaturbrødet Bryghuset Møn er bagt med maltede rugkerner.
Skabt sammen med lokale pionerer
Signaturbrødserien er en hyldest til det lokale, til pionerånden og til den gode smag af Danmark. Vores grundlægger Viggo Schulstad var selv en lokal pioner i sit lille bageri tilbage i 1880, og i dag lever hans pionerånd videre, når vi udvikler nye og smagfulde brød.